Sussi Andersen ses her en bidende kold vinternat i Københavns lufthavn, hvor hun venter på sit fly til Malaga - på vej til internatet ACE, hvor hun vil arbejde som frivillig i den kommende uge. Følg Sussi's ophold, dag for dag blandt hundene og få en fornemmelse for livet på et spansk dyreinternat. Sussi har lovet at fotografere alt og fortælle om sine tanker og oplevelser.
Lørdag d. 29.1. vender Sussi tilbage til Danmark med 4 spanske rescue hunde. Sussi er på Facebook hver aften kl. 19.00 hvor I kan skrive til hende, hvis I har lyst og bede hende tage ekstra billeder af hunde, som I måtte have særlig interesse i.  
Se Facebook: "Dyr For Livet"...


Tirsdag den 24. januar 2012:
-
ACE set fra lågen og oppe fra. ACE ligger på en bjergskråning.

Sussi Andersen skriver hjem, efter sin første dag som frivillig på internatet ACE i la Cala Mijas Spanien:
Galgo Husain er en glad dreng - sund at se på, stor, meget smuk , men hans lille ven kom ikke ud af kassen hele dagen, men jeg vil som sagt ind til dem i morgen og se om jeg ikke kan lokke ham ud, men ved ikke om han er en helt tabt hund der lever på at Husian beskytter ham og man kan sige mange af dem charmer sig ind som den halv store mix Meiser som satte sig på mine lår, da jeg holdte pause, som om hun sagde: Så nu er jeg klar, jeg er din nye hund, hun sprang mig i møde og syntes, jeg var helt okay. Hun er ikke særlig smuk, men hold da op en personlighed hun ligner en forvokset terrier i galgo størelse. Alt alt for mange hunde der er alt for kærlige, jeg fatter ikke, de kan elske os, når vi efterlader dem i et inferno af gøen og kun lige når der er tid kommer de i en indelukket fold, som de kan løbe i i tyve minutter, men det er mange hunde så selvfølgelig er det ikke muligt at dække deres behov, men de passer kennelen efter alle kunstens regler, mad og vand i lange baner og til dem der ikke kan tage på - dåsekød.

Der bliver vasket bure 2 gange om dagen og 3 gange hunde gåture, så det er ikke hver dag de er ude alle sammen, men 21 hunde hver dag får tyve minutter, så det er lidt stort, synes jeg og de folk der er på ACE gør det af ren kærlighed for lønnen i sig selv ville aldrig kunne drive dem til at blive der, da det må være uhyggeligt hårdt.

Lille podenco Podi kigger længselsfuldt ud mellem tremmerne, han ville også gerne ud og lege.

Da jeg var med ude at gå med podenco Podi, (foto ovenover) ankom en bil med et engelsk par, tror jeg, med 4 hvalpe, som skulle ind. De havde fundet dem ca 8 til 10 uger gamle - totalt bedårende... min mave gav et ryk og jeg var ved at tude. Jeg fik så uendelig ondt af dem, bare man kunne gøre noget, men ACE er det bedste sted for dem indtil de finder hjem, for de er i gode, trygge hænder. Jeg sidder nu efter en lang dag, som jeg vil fortælle mere om i morgen tidlig ....

Jeg er dybt imponeret af Fabianne der ræser mellem 2 internater - en venlig, kærlig dame, der har et enormt overskud til alt dette. Alle menneskene her  har imponeret mig og en del af hundene har slået benene væk under mig, må indrømme vi har valgt at få de helt perfekte hunde hjem. Galgo Cosmo er en være drillepind der napper en i bukser og numse og leger med alle hunde, Arthur, som er lidt trist og mangler mange kilo og vandhund Pitufo en glad bandit der ikke fryser - selv om pelsen er væk og Yvette - en dronning, som er en virkelig  smuk pige og Mercer og Podi hold nu "love bugs" - alle har brug for et hjem, kan man lave en lille foto i albummet med hunde der ikke er galgoer og podencoer til dem, der er en 5 eller 10 stk som er så kærlige at de burde med djævelens vold og magt have et hjem og så er der den store hvide dreng der lige er blevet opereret - kørt ned af en bil - så lykkelig  over at vi gider ham, han bare ligger foran lågen, så man må skubbe ham væk. Hold nu en lang dag med smukke sjæle - I vil elske dem og burde selv tage her ned for at se dem. Jeg tager af sted til sensommeren igen, men lidt længere tid og hjælper. Aldrig har jeg følt, at noget jeg lavede, gav så meget mening.
 Godt nat og sov godt alle. Jeg vil jeg selvfølgelig overføre fotos, bliver ved at kramme jeres hunde og vær lykkelig vidende om, at I har reddet dem fra en lang trist skæbne med gøen og uro og kampe. At finde en der lige lægger mærke til det unikke i dem. Savner min cocker Basil og min datter og min søde nabo uden tvivl, men ved nu, at jeg skulle have gjort det her for længe siden -  tusinde tak Kirsten, det var en sjæle åbner mere end du aner, du får et kram, du aldrig glemmer, når jeg kommer på lørdag med den smukke smukke galga Yvette. Tusinde tak…

Dag to:
En lille, pjusket hundepige, var bundet med en 50 cm lang, gammel snor ved skraldespandene og ved siden af, var hendes små hvalpe. Hendes tidligere ejer havde efterladt hende og hvalpene på et sted, hvor solen skinner konstant. Hvalpene lå i en sort plastik spand. Hundemoren kæmpede vildt imod, da jeg ville binde snoren op og gå ind med hende til ACE og ud af den sorte spand væltede de små hvalpe, så jeg fik fat i en transport kasse og dyrlægen Steve, som sagde jeg bare skulle tage dem med ind, men det var lettere sagt end gjort! Efter en halv time med "naaa lille hunde mor, du er dyygtig!", nede på knæ, lykkedes det endelig at få mor og hvalpe ind i kassen og lille mor faldt faktisk til ro, men så på mig, som hun sagde: "Tag mig ikke med ind til alle de hunde".  Jeg overlod hende til dyrlægen Steve og sekretæren Lilian, men puha jeg var ramt af den lille mor, der bare ikke fattede en meter af, hvorfor hun ikke var hjemme. Sikke en slutning på en dag . Hun er nu i trygge hænder på ACE, men jeg ville ønske, at jeg kunne have taget mig af den lille familie.
Jeg var også sammen med vores galgoer i dag og Yvette ville gerne kæle, foto nedenunder..

Hun var sammen med galgo Husian og galgo Bogo og vi legede ret længe, men men Arthur, din sveske, gav et lille blink og jeg fik et lille nys. Dyrlaegen mener, jeg skal tage ham til min egen dyrlæge for at få fjernet sting på ham, hvis de ikke kan fjernes før afrejse. Arthur blev overfaldet og bidt alvorligt i halsen af andre hunde, men han har det godt igen og bidsåret er helet fint og han er godkendt til hjemrejse. Kan I alle have en god dag
Knus fra Malaga

Alamo/Arthur

Dag tre:
Dagen i dag har været sværere end jeg regnede med. En lille galga pige med et rødt halsbånd kom ind i en trillebør - kørt over og efterladt af ejeren med to brækkede ben. Hun holdt hovedet højt og ikke så meget som peb! det var lidt skræmmende, at hun slet ikke afslørede angst eller smerte, hun havde en værdighed, som en dronning, da de kørte hende ind.

Min dag startede  med dette smukke ansigt, min lille sorte engle Zulima,

Galga Zulima - sort/hvid - blev Sussi´s darling og Sussi valgte faktisk at adoptere hende, men galga Zulima er reserveret til Belgien, viste det sig.
som jeg vist roligt kan sige, har gjort dybt indtryk på mig og jeg sidder og tænker  på at adoptere hende, hun er simpelthen for skøn, og hun springer op på mig og nysser mig og putter sit smukke ansigt ved min skulder, som om hun siger: "Ejjj jeg har savnet dig!", men hun forstår ikke helt, hun ikke skal have dækken på og halsbånd, som hendes celle venner, så har helt ondt i maven. Det vil være svært at tage fra hende.
Arthur er stadig meget træt efter en hård tid på gaden, ulykken med benet og tiden på internat, og de første par dage kiggede han end ikke op, når jeg kom ind i deres bur, men nu begynder han at forstå, at det virkelig kan passe, at jeg har interesse i ham og han løfter hovedet, når jeg kommer eller tiltaler ham. Han er tydeligvis tilpas i sit grønne dækken.

Fine Pitufo med halsbånd, som jeg har med hjemmefra, men hans ryg er ikke lang nok til vore dækkener, så de fandt et, han kan passe. Han er ca 55 cm hoj, men ikke så lang. Han er virkelig en cutie, men ikke så glad for livet på kennel, men han er meget glad for galgo Belkis, som også skal med hjem.  De reserverede hunde er flyttet til en anden sektion, hvor de kan komme i bokse og man er fri for at skulle lede efter dem på selve dagen, hvor de skal rejse. Det giver mindre stress, så de er rolige til rejsen. I "rejse afsnittet", er der meget roligere og man aner, at hundene begynder at fornemme, at der skal ske noget nyt.
-
Galgo Alamo/Arthur har faet sit dækken på som er en donation fra Susanne Bandier. Hun gav os 2 og de kom med til Spanien som undertøj under vores vandtætte dækkener, som Sussi havde med til alle vore hunde. Hundene fryser så meget om natten og ingen havde dækken på. Nærbilledet af den tynde hund er Alamo, som har været syg og var meget, meget trist. Han var så stiv af kuld,om morgenen, at Sussi kun med besvær fik ham til at rejse sig. Da han begyndte at få dækken på, fik han det straks bedre og som dagene gik, fik han mere mod på livet. Alamo/Arthur er nu i Danmark, hvor han trives, og billeder fra hans nye liv kommer senere. Vi sender dækkener ned til galgoerne. Lene Jensen fra Ry har tilbudt at sy for os, så det ser vi frem til at kunne hjælpe ACE med. og er klar til at rejse hjem. Arthur er stadig meget træt, men tydeligvis langt mere glad og tilpas. Han har nydt omsorgen i denne uge.

Portræt af Alamo mens han stadig var på ACE.

En trailer med foderdonation til ACE fra dyr for livet.

Vandhund og galgo Belkis/ Buddha er perlevenner og deler bur. Her hviler Pitufo sit hoved på Belkis.

4. dag på ACE
30 hunde flyver fra ACE til deres kommende hjem i weekenden og står sammen med vores i reservations afdelingen i en spændt stemning, hvor de tydeligvis er forventningsfulde om, at noget nyt og GODT er ved at ske. Jeg håber, at de alle får deres håb og drømme opfyldt.
Kun 3 timer på Ace, da der skal købes lidt ind til dem derhjemme. Arthur var sløv, men så venlig ud og logrede lidt med halen, da han så mig.

5. og sidste dag på ACE
Jeg har spist sammen med Fabianne i dag. Denne kvinde udfører et enormt arbejde, og hun har kun 24 timer i døgnet, klager hun. Alle på ACE gør alt, hvad de kan for hundene.
Vi er nu klar til afgang til Malaga lufthavn, hundene er i transportkasserne – 2 og 2, og  der bliver sagt farvel. De hunde som har været på internatet længe får et ekstra varmt farvel.
Farvel til ACE for denne gang – på gensyn.
 Sussi Andersen

********************
Her er billeder fra den glædelige afhenting af hundene i Kastrup lufthavn lørdag den 28. januar 2012:
-
Kirsten og Sussi med Alamo, Yvette og Belkis.
--
-
Yvette - og Sussi med vandhunden Pitufo.