Læs her takket være hvem og hvordan den spanske rescue galgo espanol gjorde sin entré på dansk jord og i danskernes bevisthed:

En artikel fra Myndenyt marts 2005
Dyrlæge redder hunde fra død og lemlæstelse - og starter dyreværnsforening
Af journalist Hanne Meister

Dyrlæge Michala Bandier bor hyggeligt i en taglejlighed i Ordrup. To store, runde hundesenge med ekstra tæpper i fylder godt i stuelandskabet. I hver af sengene putter to elegante spanske galgoer sig (når de da ikke flader ud i sofaen!). Det er en lille familie bestående af far Tango, mor Tessa, søn Balou og datter Kaisa. For Balou og Kaisa er livet bare dejligt. Tessa holder moden moderlig justits, mens Tango observerer og er meget reserveret over for fremmede. Men bliver man accepteret, er han lige så fjolleglad og legesyg som sine to afkom.

Tango og Tessa er reddet fra spanske pinsler og død. “Det er naturligt, at dyr skal dø. Men det er bestemt ikke naturligt, at de skal mishandles, før de dør. Og det bliver mange galgoer,” siger Michala Bandier. “Jeg ved godt, at vi ikke kan redde dem alle fra mishandling, men vi kan gøre en konkret indsats og skaffe nogle af hundene et godt hjem i Danmark.”
Michalas foretrukne race
I august 2004 stiftede Michala sammen med en lille kreds af hundeelskere en ny dyreværnsforening:
Galgoer i Nød (se links i slutningen af artiklen) og som formand for foreningen  bruger hun nu en del af sin fritid på at få danskere til at adoptere galgoer. Michala har tilbragt en del af sin barndom i Spanien og fik da indsigt i de kummerlige vilkår, som mange spanske hunde har. Det førte dels til selv at redde nogle hunde og efterfølgende til arbejdet med at stifte en forening for Michalas foretrukne hunderace. Spanske dyreværnsforkæmpere opfordrede direkte Michala til at engagere sig i arbejdet såvel nationalt som internationalt.
“Galgoen er en hund, som er meget nem at have i et almindelig hjem. Den er fredelig og skikkelig og kræver ikke meget motion. Mindre end en labrador,” fastslår Michala Bandier. Foreningen vil fremme og formidle adoption af galgoer, der er forladte, misrøgtede og/eller indleverede på internater i Spanien. Foreningen vil også fremme det politiske arbejde for at forbedre eksisterende lovgivning samt sanktionsmuligheder vedrørende avl, hold og brug af galgoer.
Hjælp til hunde i nød
“Vi arbejder både konkret for at hjælpe hunde i nød, og også for at oplyse folk og ændre holdninger. Mange danskere bryder sig ikke om tyrefægtning. Det er også en spansk tradition. Mishandlingen af galgoer er en anden spansk tradition, bare værre,” siger Michala Bandier.
Siden foreningens stiftelse har Michala været to gange i Spanien for at hente hunde til Danmark. Første gang, i august 2004, kom hun og foreningens sekretær Thomas Reinholdt hjem med fem hunde hvoraf kun en var forudbestilt. De tog til Madrid for at hente fire hunde, to fra kommunale internater, en fra en dyreværnsforening syd for Madrid og en fra et Galgo-redningscenter nord for Madrid. Imidlertid blev de gjort bekendt med endnu en hund, Perla, som ejeren ville hænge, da hun ikke længere var brugbar til jagt. Michala og Thomas havde kun få timer til at arrangere afhentning af Perla. Og de var over 300 km fra, hvor Perla var, men med hjælp fra Cristina Garcia Moreno (formand for Galgos sin Fronteras (Galgoer uden Grænser) og en af hendes frivillige lykkedes det i sidste sekund.
Ejeren, der var utålmodig, var netop gået afsted på vej ud i skoven med en løkke om hundens hals. Den skulle have været hængt, formentlig ligesom hans andre tidligere hunde, så bagbenene når jorden, og hunden dør langsomt og pinefuldt.
Det krævede også en hurtig indsats at skaffe transport til en ekstra hund, da Mærsk Air maskinen ikke kunne medtage flere end de fire bookede hundekasser. Det lykkedes at skaffe plads i et SAS fly og låne en transportkasse i lyntempo.
Præsentation af hundene:
Caramelo: Blev konfiskeret af politiet, da de ryddede en ulovlig sigøjnerbosættelse. Han blev indleveret på det kommunale internat, hvor der ventede ham en sikker død. Lucia: Blev konfiskeret sammen med Caramelo. Hun havde 2 hvalpe ved sin side, der desværre ikke overlevede de kummerlige forhold i det kommunale internat. Paulina: Blev formentlig efterladt på gaden, da jagtsæsonen sluttede i år. Efter nogle måneder lykkedes det den lokale dyreværnsforening at indfange hende og via samarbejde med Galgos sin Fronteras kom hun med på flyet til Danmark. Rubia: Ankom til et redningscenter nord for Madrid med en svinetransport i januar. Havde svært ved at klare sig blandt de andre hunde pga. hendes svækkede tilstand. Hun blev anbragt i sygestalden sammen med andre svækkede tæver. Perla: som er beskrevet ovenfor.
Til Spanien igen
Dagbladet B.T. skrev i august flere artikler om den nystiftede forening og de reddede hunde.
Det fik mange mennesker til at reagere med indmeldelser, med tilbud om hjælp og med ønsker om at adoptere. Så Michala rejste til Spanien i begyndelsen af november sammen med foreningens kasserer, dyrlægestuderende Heidi Thorsted. Denne gang blev de fem reddede hunde nøje udvalgt efter familiernes behov. Men lige som sidst kom de hjem med en hund mere end planlagt. Heidi Thorsted faldt pladask for en stor tigerstribet han, Gizmo, på ca. et år, så nu har hun tre galgoer.
Gizmo er konfiskeret fra sigøjnere i Nordspanien. Han har været låst inde i en kassevogn, når han ikke har været bundet efter en firehjulstrækker for at blive trænet til løb. Nogle hunde bliver kvalt på den måde og Gizmo skulle forståeligt  nok lige vænne sig til at få et “ufarligt” halsbånd på.
Ond aflivning
“Det har været en lærerig tur,” fortæller Heidi. “Vi var forbi et offentligt internat, hvor hundene går rundt på beton og derfor har mange skader og sår. Her venter de i ca. 14 dage på, at nogen forbarmer sig over dem. Ellers får de en muskellammende indsprøjtning. Den virker efter 30-40 minutter, hvorpå de dør ved kvælning. Det er en billig og ond aflivning til ca. 40 kr. Herhjemme bruger vi sovemiddel i overdosis, som koster næsten det dobbelte, men som er humant.”
Tre af hundene, Arca, Dulce og Tigresa, er reddet fra et internat i Sevilla. De havde så mange hunde der, at en døde i slagsmål. De blev derfor testet ved bl.a. at tage maden fra dem, og det var helt problemfrit. Galgoer plejer jo heller ikke at slås.
Lænket i et år
Meget magre Birri har været lænket i hele sit første leveår hos en familie. Når hun blev luftet, var det med mundkurv på, for ellers gik hun og snusede, og det brød familien sig ikke om.
Queca kommer fra Sydspanien, hvor den var efterladt i skoven. Tre af disse hunde bor nu på Sjælland, en i Glamsbjerg, en i Randers og en i Rødby. Foreningen holder kontakten til adoptivfamilierne, som alle er ovenud tilfredse med deres hunde.
For god ordens skyld bør nævnes, at hundene, der bringes til Danmark, alle er vaccineret, chipsmærket, testet negativ for Leishmania (blodparasitter) og for voksne hundes vedkommende kastrerede eller steriliserede og udstyret med eget pas.
Denne artikels forfatter har ved selvsyn kunnet se, hvor hurtigt galgoerne kommer sig, selv efter alvorlige mishandlinger. Flere af hundene har f.eks. ar efter skoddede cigaretter, de har været vant til at spise gammelt muggent brød og lignende delikatesser, de har aldrig prøvet at blive håndfodret (men det lærer de på ganske få minutter!). De knytter sig meget hurtigt til deres nye ejer, og det siges, at det eneste, hundene nok aldrig vil vænne sig helt til er at høre spansk!
Jagthunde dræbes fordi de er kloge
Når den spanske galgo bruger sin intelligens og ikke bare følger sit løbeinstinkt er den uanvendelig til en slags væddeløb spanierne også afholder. Så mishandles den til døde for at genoprette ejerens ære. Galgoen, udsættes hvert år for menneskelige overgreb så grusomme, at man ikke ville tro det, hvis det da ikke var dokumenteret både med rædselsfotos og beskrivelser.
Smides væk
Hundene er i Spanien »kun« brugshunde til jagt og væddeløb, som derfor »smides væk« som et spildprodukt hvert år efter endt sæson, hvor nye kuld er avlet. Jagtsæsonen er fra 1. oktober til 30. januar. Hundenes karriere begynder ved 12 mdrs. alderen, og det skønnes, at 50% er døde, inden de fylder 2 år. Måden, det sker på, sætter kun fantasien en begrænsning for. Hunde hænges i træer, så de kan nå jorden med bagbenene og derfor lider voldsomt, de bindes »bare« til et træ i skoven, så de kan sulte ihjel, smides i brønde, stenes, brændes levende eller lemlæstes med ikke-dræbende skud.
Jægernes tradition
Spanske jægere har følgende tradition: En Galgo, der løber godt, skal dø ved hængning, så den kan få en hurtig død som tak for sit gode arbejde. En Galgo, der ikke duer, skal bindes til et træ og dø af sult og tørst. De kan lide i dagevis. De mest brutale jægere hænger deres hunde, så de stadig kan støtte på bagbenene, for at spare tid. Man kan høre skrigene fra disse dyr i dagevis, indtil de dør af udmattelse.
WSPA (World Society for the Protection of Animals) den internationale dyreværnsorganisation skønner, at der er tale om titusindvis af galgoer, som hvert år får en grusom død. Det er utrolig svært at fastlægge tallene nærmere, da den eksisterende lovgivning om mærkning og registrering af hunde ikke håndhæves. Selvom Spanien har en dyreværnslovgivning, er der stor afvigelse mellem de paragraffer og den lovgivning, der rent faktisk implementeres. Politiet er magtesløst, for de har ingen sanktionsmuligheder, når de opdager overgreb på hundene.
Kommunale “killing stations”
I de senere år er antallet af hunde, der aflives ved offentlig hængning aftagende. Ifølge det lokale politi skyldes det blot, at de forskellige jægersammenslutninger er gået under jorden. I stigende grad efterlades hundene eller overdrages til kommunale internater, der fungerer som “killing stations”. Her kan lemlæstede hunde under kummerlige forhold afvente deres død i ugevis uden nogen form for dyrlægetilsyn eller hjælp. Det er først for nylig, at forskellige organisationer i Spanien er begyndt at arbejde for at forbedre forholdene. Der er nu ca. 35-40 små internater eller dyreværnsforeninger i Spanien, der samarbejder med dyreværnsforeninger og interessegrupper i bl.a. England, Holland, Belgien, Frankrig, USA, Tyskland og nu også i Danmark:
Galgo i nød

Siden hen er der kommet 5 andre hjælpe organisationer til, hvoraf Galgo Hjælp Danmark er den nyeste: